Kender du det, at kartoflerne bare ikke har den rette konsistens til at blive til en lækker kartoffelmos? Eller at de kogte kartofler går i stykker, når du stikker gaflen i dem? Synes du, at det er irriterende?
Så er du kommet til det rette sted.
Kartoffelguiden.dk hjælper dig med at finde en kartoffelsort, der egner sig godt til netop den kartoffelret, du skal lave.
Der er nemlig stor forskel på sorterne, og hvordan det er bedst at tilberede dem.
Her på siden kan du vælge en tilberedningsmetode og få en rangeret liste over kartoffelsorterne.
Du kan også søge på en sort og få en oversigt over, hvilke tilberedninger, den egner sig bedst til.
Kartoffelguiden.dk er udviklet af Brancheorganisationen Danske Kartofler med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Beskrivelser og vurderinger af sorterne er udarbejdet af de danske sortrepræsentanter, som forhandler læggekartofler af de forskellige sorter.
Danske Kartofler har ikke information om, hvor de enkelte sorter forhandles. Spørgsmål om sorterne og forhandlere kan rettes til sortsrepræsentanterne.
Hvem der er sortsrepræsentant, står angivet ved hver sort.